Rejser & globalt udsyn
Verdenslinjen
Tre rejser. Én verden. Et år, der ændrer dig.
På Verdenslinjen bliver du en del af et fællesskab, hvor nysgerrighed, udsyn og mod er i centrum.
Du lærer om verden – og om dig selv – gennem samtaler, rejser og møder med mennesker på tværs af landegrænser.
Her handler undervisningen ikke kun om viden, men om at forstå og opleve den verden, du er en del af.
I løbet af dit efterskoleår rejser du tre gange. Én rejse er en fællesrejse for hele skolen. De to andre er Verdenslinjens egne, hvor vi zoomer ind på andre kulturer og oplever dem helt tæt på. På den måde mærker du, hvad det vil sige at leve livet som verdensborger.
Efter et år på Verdenslinjen står du stærkere som kommunikatør og har udvider din horisont gennem åbenhed, indsigt og globalt udsyn.
3 rejser. Ingen charter
På Verdenslinjen rejser vi tre gange i løbet af året – men ikke som turister.
Én af rejserne planlægger skolen. To af rejserne planlægger du selv sammen med din venner.
I bestemmer, hvad I vil undersøge – måske unge aktivister, lokale skoler eller skjulte bydele.
Det handler om at opleve verden på jeres måde og blive en del af et ungt internationalt fællesskab.
Det bliver intenst, sjovt og ægte.
4 byer - én verden
Internationale rejsemål med mening – hvor har vi været?
Bruxelles
Vi har stået midt i EU-parlamentet og diskuteret klima og politik med unge fra hele Europa.
Berlin
Vi har mødt aktivister og mærket historiens vingesus.
Istanbul
Vi spiste middag hjemme hos lokale studerende, mens solen gik ned over Istanbul.
Hamborg
Fra international handel til lokal aktivisme i autentiske Saint Pauli.
En dag på verdenslinjen
En typisk dag på Verdenslinjen starter ikke med “åben side 42”. Vi starter med verden.
Måske har nogen fundet en vild nyhed fra natten, en TikTok fra Gaza eller et klip med en politiker, der har sagt noget skørt.
Vi taler om det, griner, diskuterer og prøver at finde ud af, hvorfor ting sker i et international perspektiv.
Derefter dykker vi ned i temaer som identitet, global ulighed og ytringsfrihed.
Du får lov til at sige din mening, ikke bare høre andres.
Det er undervisning med holdning, humor og højt til loftet.
Du pakker ud og opdager, at du tog mere med hjem, end du rejste med
Efter et år på Verdenslinjen pakker du ikke bare tøj ud, men erfaringer, meninger og nye perspektiver.
Du har lært at tage stilling, at lytte og at tale din sag med respekt.
Du har fået udsyn og indsigt – og mærket verden på egen krop gennem internationalt møde med mennesker, ideer og kulturer.
Du kommer hjem som dig selv – bare med mere kant, flere nuancer og en nysgerrighed, der ikke stopper ved grænsen.
Oplev skolen
Det siger eleverne om Verdenslinjen
Dagmar
“Jeg mødte nogle af mine tætteste venner på Verdenslinjen.”.
Dagmar
Elev 24/25
Thilde MY
“Med Verdenslinjen lærte jeg, at verden bliver større, når man ser den gennem andres øjne.”
Thilde My
Elev 24/25
Mød underviserne på Verdenslinjen




Det skal mærkes i virkeligheden
Den bedste måde at mærke, om Verdenslinjen er noget for dig, er at komme på besøg. Derfor har vi besøgsdage hver måned, hvor du bliver vist rundt af dem, der kender Svendborg Efterskole allerbedst! Nemlig eleverne.
Tag dine forældre med. Og stil alle de spørgsmål, du har.
Ses vi?
Spørgsmål & svar om Verdenslinjen
Kort sagt: At forstå verden – og sin egen plads i den.
Vi rejser, diskuterer, møder mennesker og prøver at finde ud af, hvorfor ting sker, som de gør. Det er ikke en linje med facit, men en linje med holdninger, nysgerrighed og store spørgsmål.
Tre.
To af dem er du selv med til at planlægge – fra idé til oplevelse. Det er ikke charterture, men virkelige møder med mennesker og steder, der får dig til at se verden anderledes. Den ene planlægger skolen som en fællestur for os alle sammen.
Begge dele.
Vi diskuterer, researcher, laver projekter, optager video, laver podcast og planlægger rejser.
Du får både viden og erfaring – og du lærer at bruge din stemme til noget, der faktisk betyder noget.
Du lærer at tage stilling, diskutere, lytte og forstå andre mennesker.
Du bliver mere selvstændig, får udsyn, og du opdager, at verden ikke er så fjern, som den virker. Og du får nogle oplevelser, du ikke lige kan pakke væk igen.
Nej.
Du skal bare være nysgerrig.
Det handler ikke om at være politisk – men om at forstå, hvad der påvirker verden og mennesker i den.
Hvis du tør tænke selv og sige din mening, så passer du lige ind.
Den første fælles rejse går til Tjekkiet. Hvor de to andre går hen, skifter fra år til år. Men vi har fx været i Bruxelles, Berlin, Hamborg og Istanbul.
Nogle år går vi nordpå, andre år sydpå – men vi rejser altid med mening, ikke for at shoppe eller sole.
Uanset om du drømmer om at arbejde med mennesker, medier, politik, sprog eller bare gerne vil forstå verden bedre, så får du noget her, du kan bruge resten af livet: perspektiv, mod og en stærk stemme.
Brug pilene til at se alle linjer
Journalist
På JOURNALIST lærer du at formidle den personlige fortælling eller breaking news gennem skrift, lyd eller billeder. Du udvikler dine evner med både kamera, mikrofon og pen og udforsker de redskaber, man gør brug af som journalist.
Brug pilene til at se alle linjer
Film
På FILM-linjen lærer du at omsætte din indre skabertrang, dine historier og din lyst til livet til stærke film og visuelle fortællinger.
Du lærer selvfølgelig også at filme, spille skuespil, sikre den gode lyd, redigere og sørge for, at alt er planlagt og klar til optagelse.
Brug pilene til at se alle linjer
Adventure
Mountainbikesporene starter uden for din dør. Havet ligger et stenkast væk. Og skolen er proppet til randen med gear. Gør klar til et år med både fart, balance, styrke og nye venskaber.
Med naturen som din legeplads venter der et år, du aldrig glemmer på ADVENTURE-linjen på Svendborg Efterskole.
Brug pilene til at se alle linjer
Basketball
Du behøver ikke være 224 cm høj, bruge størrelse 55 i sko og hedde Victor Wembanyama.
På BASKETBALL på Svendborg Efterskole udvikler du dig som basketballspiller, uanset om du er lille og hurtig, stor og højt-hoppende, ny eller mangeårig spiller. Det vigtigste er, at du har et ønske om at blive bedre. Og have det sjovt imens.
Brug pilene til at se alle linjer
Foto
På FOTO vil du opdage at fotografi er så meget mere, end at kunne tage skarpe billeder. Det er en helt anden måde at se verden på. På fotolinjen skal vi ikke bare lære at fange øjeblikke med kameraet, men også at skabe dem selv. Vi skal lege med lyset og skabe forskellige visuelle udtryk.
Brug pilene til at se alle linjer
VerdensLinjen
VERDENSLINJEN handler om at forstå, hvordan verden hænger sammen, og hvorfor folk lever, som de gør.
Vi rejser til New York, Berlin og Istanbul og dykker ned i, hvordan samfund, kultur og mennesker fungerer. Du bliver ydermere en stærk kommunikatør – og et åbent, nysgerrigt og selvbevidst menneske med udsyn, indsigt og empati.
Tjek vores andre linjer
Dans
På DANS vil vi give dig en solid dansefaglig base, udvikle dit koreografiske potentiale samt udvide din viden omkring dans – både kropsligt og teoretisk. Dansestilene på skolen vil være et spændende udpluk af forskellige stilarter fra bl.a. Hip Hop, Girly Style, Moderne og Contemporary til de mere eksperimenterende og fusionerede stilarter, hvor vi mikser lidt af det hele.
Tjek vores andre linjer
Amerikansk fodbold
På AMERIKANSK FODBOLD træner du mere end bare et spil. Det lærer dig værdifulde kompetencer, som du bærer med dig i andre aspekter af deres liv. Værdier som teamwork, disciplin, udholdenhed, målsætning, håndtering af succes og fiasko er nødvendige og naturligt implementeret i amerikansk fodbold.
| | | | | | |